Concopia er et ord, jeg selv har opfundet sammen med min veninde og med-retoriker Christine Isager og hendes datter Felice Basbøll, der sidenhen kom til at vores vigtigste sparringspartner under udviklingen af Concopia Cards. Fordi hun er lynende intelligent, var spændende at vende generationsspørgsmålene med og er to-sproget, så hun også lige kunne sikre kortenes sproglige kvalitet.

Desuden tjekkede vi med Christines forældre - Jakob og Signe Isager, der begge er klassisister, om vi ville kunne tillade os at introducere et nyt latinsk begreb på den måde. Og efter at tygget det godt igennem over en frokost, vendte de tilbage og sagde, at det kunne vi godt forsvare. Så der har været intet mindre end tre generationer involveret i udviklingen af navnet.

Jeg forklarer det grundigere i videoen - men kort sagt er tanken, at det sammensmelter begrebet

- COPIA, der er det retoriske begreb for “fylde” og “overflod” i samtaler og taler. Alle livserfaringer, faglige aha-oplevelser, citater, inspirationer, rejseminder, filosofiske overvejelser, vi altid kan trække med ind i samtaler for at belyse vores egne pointer.

- UTOPIA, længslen efter en perfekte verden, der endnu ikke eksisterer, men som vores store drømme og banebrydende ideer kan bidrage til at bringe et lille skridt nærmere.

- CONCORDIA, det harmoniske samvær mellem mennesker, nationer og generationer trods forskelligheder og uenigheder. Evnen til at forblive i samtalen trods uenighederne.

En concopisk samtale adskiller sig således fra de samtaler de fleste af os har til dagligt ved at anspore os til at bringe alt vores vid i spil, drømme stort og lytte åbent og nysgerrigt til hinanden.